Sådan skriver du en rettelse, der faktisk bliver læst
En praktisk gennemgang af, hvordan du opdager en fejl, skriver en klar rettelse og følger op, så de, der har set den oprindelige fejl, også får rettelsen at se.
7 min. læsning
Start med at fastslå, hvad der egentlig er forkert
Før du skriver et ord af selve rettelsen, skal du være sikker på, hvad fejlen består i. Det lyder banalt, men mange rettelser bliver upræcise, fordi den, der skriver dem, handler i hast. Find den præcise sætning, tabel eller billedtekst, hvor fejlen står, og læg den ved siden af den kilde, der viser, hvad der er rigtigt. Skriv begge dele ned i dit bevisark, med dato og kildehenvisning, så du kan vise, hvordan du nåede frem til den rigtige version.
Vær også ærlig over for dig selv om fejlens art. Er et tal skrevet forkert af, er en person forvekslet med en anden, eller hviler en hel konklusion på en misforstået kilde? De tre situationer kalder på forskellige rettelser. Et slåfejlstal kan rettes med en kort note, mens en fejlagtig konklusion kræver, at du forklarer, hvad der er ændret, og hvorfor det har betydning for resten af teksten.
Tag dig den tid, det kræver at tjekke din egen rettelse mod en primær kilde. En rettelse, der selv indeholder en fejl, skader mere end den oprindelige fejl, fordi læseren nu har to grunde til at tvivle på dig.
- Find den præcise passage, hvor fejlen står
- Sammenlign med en primær kilde, ikke med en gengivelse
- Notér dato og kildehenvisning i dit bevisark
- Afgør, om fejlen er en detalje eller bærer en konklusion
Skriv selve rettelsen i et klart og kort sprog
En god rettelse kan forstås uden at læse den oprindelige tekst igen. Den består af tre dele: hvad der stod, hvad der rettelig skal stå, og hvad der er ændret. Skriv det i den rækkefølge og med almindelige ord. Undgå vendinger som 'det er kommet os for øre' eller 'der er opstået en misforståelse', for de skjuler, at fejlen var din. Brug i stedet en direkte formulering, for eksempel at du havde angivet et forkert tal, og at det rigtige tal fremgår af den navngivne kilde.
Hold tonen nøgtern. Du behøver hverken undskylde i lange vendinger eller forklare dig ud af problemet. En enkelt sætning, der erkender fejlen, er nok. Læseren vil gerne vide, hvad der er rigtigt, og hvor du har det fra, ikke høre om din arbejdsproces. Hvis fejlen har haft betydning for en konklusion, skal rettelsen sige det tydeligt og angive, hvilken del af teksten der nu læses anderledes.
Læs rettelsen højt for dig selv, når den er færdig. Hvis du undervejs er i tvivl om, hvad en sætning betyder, vil læseren være det samme.
- Skriv i rækkefølgen: hvad der stod, hvad der er rigtigt, hvad der er ændret
- Undgå passiv form, der skjuler, hvem der tog fejl
- Angiv kilden til den rigtige oplysning
Placér rettelsen, hvor den kan ses
En rettelse, der gemmer sig nederst på en side, har næsten ingen værdi. Den skal stå på det sted, hvor fejlen stod, eller så tæt på som muligt, og den skal være markeret, så den ikke forveksles med resten af teksten. Rettelsen skal altså fremgå af selve indholdet og ikke kun af en separat samlingsside, som de fleste aldrig besøger.
Tænk også på, hvor fejlen er blevet delt. Har du sendt teksten videre i en mail, lagt den i en gruppe eller henvist til den i et andet dokument, er det de samme modtagere, der skal have rettelsen. Gør en liste over de steder, hvor den oprindelige version er havnet, og tjek dem én for én. Det er et kedeligt stykke arbejde, men det er det, der gør forskellen mellem en rettelse, der findes, og en, der når frem.
Slet aldrig den oprindelige fejl i det skjulte. Hvis du overskriver teksten uden at nævne ændringen, ved læseren ikke, at noget er rettet, og dem, der allerede har citeret dig, kan ikke se, at deres gengivelse er forældet.
Følg op hos dem, der har brugt den forkerte oplysning
Opfølgning er den del, de fleste springer over. Når rettelsen er skrevet og placeret, er arbejdet ikke færdigt, for oplysningen kan allerede være videregivet. Kontakt de personer, du ved har brugt den, og send dem rettelsen direkte med en kort besked om, hvad der er ændret. Det behøver ikke være formelt, men det skal være tydeligt, og det skal ske hurtigt, mens fejlen stadig er frisk i erindringen.
Spørger nogen, hvordan fejlen kunne ske, så svar sagligt. Forklar kort, hvilken kilde du støttede dig til, og hvad du overså. Det er ikke en bekendelse, men en hjælp til, at andre kan lære af det og selv tjekke bedre. Det er også her, dit bevisark gør nytte, fordi du kan pege på de konkrete trin i stedet for at gætte efter hukommelsen.
Hold øje med, om fejlen dukker op igen senere. Nogle fejl lever videre i citater og genfortællinger, længe efter at du har rettet kilden.
- Send rettelsen direkte til dem, der har fået den oprindelige version
- Svar kort og sagligt på spørgsmål om årsagen
- Gense efter nogle uger, om fejlen stadig kredser
Notér, hvad fejlen lærte dig om din egen arbejdsgang
En rettet fejl er også en oplysning om, hvor din proces er svag. Spørg dig selv, hvilket trin der svigtede. Troede du på en gengivelse i stedet for den primære kilde? Tjekkede du kun én kilde, hvor to ville have afsløret uoverensstemmelsen? Gav tidspres dig lyst til at springe en kontrol over? Skriv svaret ned i få linjer, så det ikke bliver glemt, når næste opgave melder sig.
Brug noterne til at justere din tjekliste. Hvis du gentagne gange ser fejl af samme slags, skal der indføjes et fast kontrolpunkt, som du ikke kan forbigå. En tjekliste, der ændrer sig efter virkelige fejl, er langt mere brugbar end en, du har hentet færdig et sted. Og den bliver bedre for hver gang, du bruger den.
Det er netop her, øvelse betyder mest. Når du har trænet at skrive og følge op på rettelser på små, overskuelige eksempler, bliver det lettere at gøre det ordentligt, den dag fejlen er din egen og har konsekvenser.
En lille tjekliste til næste gang
Saml trinene i en kort rutine, du kan gennemgå hver gang en fejl dukker op. Den første del handler om at forstå fejlen: find stedet, find den rigtige kilde, afgør hvor alvorlig den er. Den anden del handler om at skrive: kort, direkte og med kildehenvisning. Den tredje del handler om at gøre rettelsen synlig og nå frem til dem, der har brugt oplysningen. Den fjerde del er din egen efterrefleksion.
Rutinen skal være så enkel, at du faktisk bruger den. En side er nok. Hænger den ved din arbejdsplads eller ligger den øverst i din research-mappe, er den ved hånden, når du har travlt, og det er netop dér, fejl opstår og rettelser udskydes. Gennemgå den uden at lade dig forstyrre, selv når fejlen virker lille.
På kurset øver vi hele forløbet på konkrete eksempler, så du kender rækkefølgen, før du får brug for den. Det giver ro, når det gælder, og det gør rettelser til en normal del af godt arbejde i stedet for et nederlag.
- Find fejlen og den rigtige kilde
- Skriv rettelsen i tre led
- Gør den synlig, hvor fejlen stod
- Giv besked til dem, der har brugt oplysningen
- Notér, hvad der svigtede, og ret tjeklisten
En god rettelse kræver tre ting: præcision om, hvad der var forkert, et sprog uden omsvøb og en indsats for at nå dem, der allerede har fået den forkerte oplysning. Det er mere arbejde end at ændre en sætning i det stille, men det er også det, der gør dig til en kilde, andre tør bruge. Øv dig på små fejl, så du er klar, når en stor dukker op.
Læs også
Hvad koster billedtjek, og hvad afgør prisen?
Et billedtjek kan tage ti minutter eller en hel eftermiddag. Jonas Bruun gennemgår, hvad der driver tidsforbruget, og hvad modulet om billedtjek og omvendt søgning koster dig i tid og penge.
Fra en delt påstand til tre tjekbare led: Karens forløb
Karen delte en påstand om dagpenge uden at tjekke den. Her følger hendes forløb gennem øvelsen i at dele en påstand op, finde primære kilder og afgøre, hvad der kan understøttes.
Kildekritik i praksis: de værktøjer og arbejdsark, vi bruger
Her gennemgår jeg de materialer og metoder, vi bruger på kurset, når du vurderer en kilde: kildekort, spørgsmålsrækken, en simpel logbog og en række øvelser, du kan prøve hjemme.
Mette Kragh
Hovedunderviser i kildekritikMette har undervist voksne i research og kildevurdering i over ti år. Hun står for kursets øvelser i afsender- og dokumentationstjek.
Send os en besked
Skriv til os: [email protected]