Kildekritik i praksis: de værktøjer og arbejdsark, vi bruger
Her gennemgår jeg de materialer og metoder, vi bruger på kurset, når du vurderer en kilde: kildekort, spørgsmålsrækken, en simpel logbog og en række øvelser, du kan prøve hjemme.
5 min. læsning
Et kildekort som fast udgangspunkt
På kurset starter vi med et kildekort, et enkelt ark med fire felter: hvem er afsenderen, hvad er formålet, hvornår er kilden skrevet, og hvad bygger den på. Det lyder banalt, men det tvinger dig til at skrive svarene ned i stedet for at nøjes med en fornemmelse. Mange deltagere opdager allerede ved første udfyldning, at de ikke kan sige, hvem der står bag en tekst, de ellers har stolet på i årevis.
Kortet er bevidst kort. Jo flere felter, jo større risiko for, at du udfylder dem mekanisk uden at tænke. Fire felter kan du have med dig, uanset om du læser en artikel, et opslag eller en pdf. Ved hver kilde skriver du en enkelt sætning pr. felt, og hvis du ikke kan, noterer du netop det som en mangel. En tom rubrik er også en oplysning om kilden.
- Afsender: navn, organisation og relation til emnet
- Formål: informere, overbevise, sælge eller underholde
- Aktualitet: dato for udgivelse og seneste opdatering
- Dokumentation: henvisninger, data og originale kilder
Spørgsmålsrækken, vi går igennem i samme rækkefølge
Ud over kortet bruger vi en fast række af spørgsmål, som vi stiller i samme rækkefølge hver gang. Først spørger vi, hvem der har noget at vinde ved, at du tror på teksten. Derefter, hvad der konkret siger, at afsenderen kender emnet. Til sidst, om påstandene kan følges tilbage til noget, du selv kan slå op. Rækkefølgen er vigtig, fordi den holder dig fra at springe direkte til indholdet, som ofte er det mest overbevisende og dermed det mest vildledende.
Metoden er ikke opfundet af os, og den garanterer ikke et rigtigt svar. Den giver dig en vane, så du ikke lader dig lede af overskrifter og tone. På kurset øver vi den på blandede tekster: en kommunal pjece, et debatindlæg, en produktomtale og en videnskabelig oversigt. Du ser selv, at de samme spørgsmål giver forskellige udslag, og at nogle kilder består uden at være perfekte.
Aktualitet og dokumentation kræver hver sit værktøj
Aktualitet tjekker mange kun ved at se på datoen øverst. Vi lærer dig at gå videre: er teksten opdateret efter udgivelsen, er tallene fra samme år som teksten, og refererer den til forhold, der siden er ændret? Til det bruger vi en lille tidslinje, hvor du sætter kildens dato ved siden af datoerne på de data, den henviser til. Hullet mellem dem siger ofte mere end selve udgivelsesdatoen.
Dokumentation vurderer vi med en anden øvelse: du følger en henvisning hele vejen tilbage. Mange tekster henviser til en rapport, som igen henviser til en anden, og undervejs kan en forsigtig formulering blive til en skarp påstand. Du markerer hvert led med et nummer og skriver, hvordan påstanden ændrer sig fra led til led. Når du når den oprindelige kilde, kan du afgøre, om den understøtter det, du startede med at læse.
- Sæt kildens dato ved siden af datoerne på dens tal
- Følg hver henvisning til det oprindelige dokument
- Noter, hvor en påstand bliver skarpere undervejs
En logbog, der gør dine vurderinger sammenlignelige
Vi opfordrer deltagerne til at føre en simpel logbog over de kilder, de vurderer. Den er ikke et regneark med point, men en række korte noter: hvad du undersøgte, hvad du fandt, og hvor sikker du er. Pointen er, at du om en måned kan se, hvordan du tænkte, og om du har vænnet dig til bestemte genveje. Logbogen er også nyttig, når du skal forklare en anden, hvorfor du tøver med at dele noget.
Vi bruger ikke en samlet karakter for en kilde. En kilde kan være god til én slags oplysning og dårlig til en anden: en interesseorganisation kan have pålidelige tal om egne medlemmer, men ikke om sit konkurrenceområde. Derfor noterer du, hvad kilden er brugbar til, ikke bare om den er god eller dårlig. Den skelnen er den, deltagerne oftest siger, de har brug for i hverdagen.
Øvelser, du kan prøve selv inden et forløb
Du behøver ikke et kursus for at prøve metoden. Vælg en artikel, du har delt eller overvejet at dele den seneste tid, og udfyld et kildekort for den. Brug derefter spørgsmålsrækken og skriv ned, hvor du bliver usikker. Gør det samme med en kilde, du er enig med, og en, du er uenig med. Sammenlign bagefter, om du var lige kritisk. Det er den ubehagelige del af øvelsen, og den, der lærer dig mest.
På kurset arbejder vi med materiale, der er udvalgt til formålet, og med fælles gennemgang, så du får andres vinkler. Mette Kragh står for øvelserne i afsender- og dokumentationstjek, og jeg supplerer, når kilden er et opslag eller et billede på nettet. Du får ikke færdige facit-lister, men et arbejdsark og en måde at spørge på, som du kan bruge på det, du møder bagefter.
- Udfyld et kildekort for en artikel, du har delt
- Sammenlign din kritik af en kilde, du bakker op om, og en, du ikke gør
- Skriv ned, hvor du er usikker, før du konkluderer
Værktøjerne er enkle med vilje: et kildekort, en fast række spørgsmål, en tidslinje, en henvisningskæde og en logbog. Ingen af dem afgør sandheden for dig, men sammen gør de dine vurderinger tydelige og mulige at forklare. Prøv dem på noget, du selv har læst i de seneste uger, og læg mærke til, hvor du tøver. Det er som regel dér, der er noget at lære.
Læs også
Hvad koster billedtjek, og hvad afgør prisen?
Et billedtjek kan tage ti minutter eller en hel eftermiddag. Jonas Bruun gennemgår, hvad der driver tidsforbruget, og hvad modulet om billedtjek og omvendt søgning koster dig i tid og penge.
Fra en delt påstand til tre tjekbare led: Karens forløb
Karen delte en påstand om dagpenge uden at tjekke den. Her følger hendes forløb gennem øvelsen i at dele en påstand op, finde primære kilder og afgøre, hvad der kan understøttes.
Jonas Bruun
Underviser i billed- og digitalJonas har arbejdet med digital research og lærer deltagerne at undersøge billeder og opslag på nettet.
Send os en besked
Skriv til os: [email protected]