Hvad koster billedtjek, og hvad afgør prisen?
Et billedtjek kan tage ti minutter eller en hel eftermiddag. Jonas Bruun gennemgår, hvad der driver tidsforbruget, og hvad modulet om billedtjek og omvendt søgning koster dig i tid og penge.
6 min. læsning
Først tiden, så pengene
Når nogen spørger, hvad et billedtjek koster, tænker de som regel på kroner. Men den største udgift er tid. Et billede, der allerede er blevet delt hundredvis af gange, kræver mere arbejde end et, der lige er dukket op. Jeg underviser i billed- og digital research, og jeg ser det igen og igen: deltagerne undervurderer, hvor lang tid det tager at komme bag om ét enkelt foto.
De fleste redskaber til omvendt søgning er gratis at bruge. Du uploader billedet eller indsætter adressen, og søgningen viser, hvor ellers det optræder. Det er altså ikke selve søgningen, der koster. Det er den tid, du bruger på at gennemgå resultaterne, sammenligne datoer og afgøre, hvilken udgave der er den ældste.
I denne artikel deler jeg prisen i to dele: det, du bruger af tid, og det, kurset koster, hvis du vil lære metoden systematisk. Prisen for selve forløbet står på siden Priser, og her forklarer jeg i stedet, hvad der driver omkostningen op og ned.
Hvad der gør et tjek hurtigt eller langsomt
Et hurtigt tjek er typisk et billede med tydelig oprindelse: et pressefoto med kreditering, eller et billede der straks dukker op på en side med dato og fotografens navn. Her kan du være færdig på en times kvarter. Et langsomt tjek er et billede, der er beskåret, spejlvendt eller lagt ind i en ny sammenhæng, så de første søgninger ikke finder noget.
Tre ting afgør især tidsforbruget. For det første, hvor mange gange billedet er kopieret, for så skal du følge kæden tilbage til den første udgave. For det andet, om metadata stadig er intakt, for mange platforme fjerner den automatisk ved upload. For det tredje, hvor præcis påstanden om billedet er, for en vag påstand er sværere at afkræfte end en konkret.
Jo flere af de tre forhold, der går imod dig, desto mere skal du regne med at bruge. Det er ikke et tegn på, at du gør noget forkert.
- Mange kopier betyder længere vej tilbage til kilden
- Fjernet metadata kræver andre spor
- En vag påstand er svær at afprøve
Redskaberne: gratis, men ikke ens
Du kan komme langt uden at betale for noget. Flere søgetjenester til billeder er gratis, og de finder forskellige ting. Én er god til at finde næsten identiske kopier, en anden til at genkende steder og motiver. I undervisningen lærer deltagerne at køre det samme billede gennem mere end én tjeneste, fordi ingen af dem har det hele.
Nogle værktøjer til dybere analyse har betalte niveauer, men dem har du sjældent brug for som privatperson. Min anbefaling er at starte med de gratis og først overveje andet, hvis du jævnligt står med billeder, de ikke kan hjælpe med.
Det betyder, at udgiften til udstyr i praksis er tæt på nul. Du skal bruge en computer, en rolig halv time og et notatark, hvor du skriver ned, hvad du har fundet og hvornår. Det sidste er ikke pynt: uden notater glemmer du, hvilke spor du allerede har prøvet, og så betaler du med tid igen.
Hvad du får for kursusprisen
Modulet om billedtjek og omvendt søgning er en del af kursusforløbene, og det handler om at spare dig for de blindgyder, jeg selv er endt i. Du øver dig på konkrete billeder: du undersøger oprindelse, læser metadata, finder sammenhængen og noterer, hvad der kan og ikke kan understøttes.
Du betaler altså for en metode og for øvelse med feedback, ikke for adgang til et hemmeligt værktøj. Det er en vigtig forskel, og jeg vil hellere sige det ligeud. Hvis du er en person, der gerne selv prøver dig frem, kan du komme langt på egen hånd med gratis redskaber og tålmodighed.
Kurset er for dig, der har lyst til en fast rækkefølge at gå efter, og som vil have en underviser til at pege på, hvad du overså. Priser, hvad der er med, og hvordan bestilling og betaling foregår, står på prissiden. Her holder jeg mig til at forklare, hvad pengene dækker over.
Skjulte omkostninger, du kan undgå
Den dyreste fejl er at stoppe for tidligt. Du finder et billede, der ligner, og konkluderer, at det er det samme. Bagefter viser det sig, at du kiggede på en kopi. Så må du starte forfra, og samtidig har du måske allerede delt noget forkert videre.
Den næstdyreste fejl er at stole på ét enkelt resultat. En søgning, der ikke finder noget, beviser ikke, at billedet er nyt. Den viser kun, at netop dén tjeneste ikke kender det. Derfor øver vi i at krydstjekke og at skrive ned, hvad vi ikke kunne finde, ligesom vi skriver det ned, vi fandt.
Den tredje er at glemme sammenhængen. Et ægte billede kan stadig bruges om en forkert begivenhed. At billedet er gammelt, gør det ikke falsk, men det kan gøre påstanden om det forkert. Tjek altid både billedet og det, nogen siger om det.
- Stop ikke ved første match
- Et tomt resultat er ikke et bevis
- Tjek påstanden, ikke kun billedet
Sådan vurderer du, om det er pengene værd
Spørg dig selv, hvor ofte du møder billeder, du er i tvivl om. Hvis det sker få gange om året, rækker en håndfuld gratis søgninger og lidt tålmodighed langt. Hvis du deler materiale i en forening, på arbejdet eller i en familiegruppe, hvor andre stoler på dig, er det en fordel at have en fast fremgangsmåde.
Tænk også på, hvad en fejl koster dig. Et forkert billede, du har sendt videre, kan koste dig tillid, og det er sværere at få tilbage end tid. Rettelsesforløbet handler netop om at gøre det ordentligt, når det er sket, men det er billigere at undgå fejlen.
Jeg anbefaler ikke at købe noget i hast. Læs, hvad forløbet indeholder, se om niveauet passer til dig, og skriv til os, hvis du er i tvivl. Vi vil hellere svare på spørgsmål end sælge til en, der ikke har brug for det.
Et billedtjek koster først og fremmest tid, og tiden afhænger af, hvor mange kopier billedet har, og om metadata er intakt. Redskaberne er for det meste gratis. Det, du betaler for på kurset, er en metode, øvelse og en underviser, der peger på det, du overså. Vurder, hvor ofte du er i tvivl, og hvad en fejl ville koste dig, før du beslutter dig.
Læs også
Afsender, formål og aktualitet: tre ord, der styrer kildekritikken
Tre begreber går igen i al kildekritik: afsender, formål og aktualitet. Jonas Bruun forklarer dem i almindeligt sprog og viser, hvordan du bruger dem som faste spørgsmål til en kilde.
Det er det, deltagerne oftest spørger om, når en påstand skal tjekkes
Hvordan ved man, hvornår en påstand er undersøgt nok? Sofie Lindholm svarer på det spørgsmål, som kommer igen på kurset om verifikation af påstande, med eksempler fra øvelserne.
Jonas Bruun
Underviser i billed- og digitalJonas har arbejdet med digital research og lærer deltagerne at undersøge billeder og opslag på nettet.
Send os en besked
Skriv til os: [email protected]