Fra en delt påstand til tre tjekbare led: Karens forløb
Karen delte en påstand om dagpenge uden at tjekke den. Her følger hendes forløb gennem øvelsen i at dele en påstand op, finde primære kilder og afgøre, hvad der kan understøttes.
5 min. læsning
Opslaget, der fik Karen til at tøve
Karen er i fyrrerne og har gennem en periode haft svært ved at lade være med at sende opslag videre til sin søster og sine kolleger. Da hun startede på kurset, fortalte hun om et opslag fra en bekendt, der påstod, at antallet af personer på dagpenge var halveret på to år, og at en bestemt beslutning var årsagen. Hun havde næsten delt det, men noget i formuleringen fik hende til at tøve.
Den tøven er værd at holde fast i. Mange begynder netop her: en fornemmelse af, at tallet lyder pænt, og at årsagen er for ren. På kurset gør vi den fornemmelse til en arbejdsmetode i stedet for at lade den ligge som et ubehag. Karen tog opslaget med til første øvelse og lagde det foran sig på bordet, uden at ville bevise noget bestemt.
At dele påstanden op i dens enkelte led
Første skridt i verifikation af påstande er at skille det, der står, fra det, du tror, der står. Karen skrev opslaget af og delte det i tre led: et tal, en tidsperiode og en årsag. Hvert led kan være rigtigt eller forkert uafhængigt af de andre, og det opdager man først, når de står hver for sig på papiret.
Hun opdagede hurtigt, at opslaget i virkeligheden indeholdt flere påstande end den ene, hun havde lagt mærke til. Tallet var en påstand om fortiden, årsagen var en påstand om sammenhæng, og den underforståede konklusion, at beslutningen var god eller dårlig, var en vurdering. Kun det første led kan slås op som et faktum; de to andre kræver, at man ser på, hvad der kan understøttes, og hvad der blot er fortolkning.
- Skriv påstanden af ord for ord
- Marker tal, tidsperioder og årsager hver for sig
- Adskil det, der kan måles, fra det, der er en vurdering
Jagten på den primære kilde
Næste led var at finde, hvor tallet oprindeligt kom fra. Opslaget nævnte ingen kilde, kun en vag henvisning til en rapport. Karen søgte på centrale ord fra påstanden og fandt flere artikler, der alle gengav det samme tal, men ingen pegede tilbage til et dokument. Det er et typisk mønster: mange gengivelser kan se ud som mange kilder, selvom de alle læner sig op ad den samme.
Hun fulgte henvisningerne baglæns, indtil hun nåede frem til en offentlig statistik, som tallet stammede fra. Her kunne hun selv læse, hvilken periode og hvilken opgørelsesmåde der var brugt. Det var en uvant fornemmelse at stå med originalen i hånden i stedet for en andens gengivelse, og det ændrede hendes måde at læse på. Den primære kilde siger ofte mindre og mere forsigtigt, end de, der citerer den.
Hvad kilden faktisk understøttede
Da Karen sammenlignede opslaget med statistikken, viste det sig, at tallet i grove træk stemte, men at perioden var valgt, så udviklingen så stejlere ud, end den ellers ville have gjort. Opgørelsen havde desuden ændret definition undervejs, hvilket opslaget ikke nævnte. Tallet var altså ikke opfundet, men det var præsenteret på en måde, der skubbede læseren mod en bestemt konklusion.
Årsagen, som opslaget pegede på, kunne statistikken slet ikke bekræfte. Den viste, at to ting skete i samme periode, ikke at den ene førte til den anden. Karen noterede for hvert led, om det var understøttet, delvist understøttet eller ikke understøttet, og skrev kort hvorfor. Den slags nøgterne vurderinger er målet i øvelsen, fordi de kan efterprøves af andre, der læser hendes noter.
- Understøttet: tallet i grove træk
- Delvist understøttet: perioden og opgørelsen
- Ikke understøttet: den påståede årsag
Tre svar frem for ét ja eller nej
Mange forventer, at et faktatjek ender med et enkelt svar: sandt eller falsk. Karens forløb viste, at det sjældent er sådan. Hun endte med at skrive et kort notat med tre tydelige svar, der hver pegede på sin kilde, og hun kunne på den baggrund sige til sin bekendte, hvad der holdt, og hvad der ikke gjorde, uden at gøre det til en diskussion om hans motiver.
Hun nævnte bagefter, at det var den største forskel fra før. Tidligere havde hun enten delt eller ladet være. Nu havde hun et tredje valg: at dele med en præcisering eller at skrive tilbage med kilden. Det er ikke en genvej til at få ret, men en måde at være ærlig om, hvor langt dokumentationen rækker. Notatet tog hende under en time, da hun først havde øvet trinene.
Det, du kan tage med fra Karens forløb
Karens case er ikke usædvanlig, og den kræver ingen særlig forhåndsviden. Det, der gør forskellen, er rækkefølgen: først at dele påstanden op, derefter at finde den primære kilde, og til sidst at afgøre led for led, hvad der kan understøttes. Springer man over det første trin, ender man ofte med at tjekke den forkerte ting, fordi man ikke har fået øje på, hvad opslaget egentlig påstår.
Øvelsen passer til alle, der læser og deler nyheder til hverdag, uanset uddannelse. Du behøver et stykke papir, en søgemaskine og tålmodighed til at følge henvisninger baglæns. På kurset arbejder vi med flere påstande af forskellig sværhedsgrad, så du får prøvet metoden i situationer, hvor kilden er let at finde, og hvor den ikke er.
- Papir og blyant eller et tomt dokument
- Tid til at følge henvisninger baglæns
- Villighed til at stoppe ved et delvist svar
Karen endte med ikke at dele opslaget, men med at sende sin bekendte et kort svar med den primære kilde og en nøgtern gennemgang af de tre led. Det vigtigste, hun tog med sig, var ikke et facit om dagpenge, men en vane: at dele før man tjekker er blevet til at tjekke, før man beslutter sig. Den vane kan du øve, ét opslag ad gangen.
Læs også
Fem fejl i bevisarket og hvordan du undgår dem
Et bevisark skal kunne følges af andre. Mette Kragh gennemgår de fejl, hun oftest ser hos kursister, når de samler kilder, datoer og vurderinger, og hvordan du retter dem.
Det er det, deltagerne oftest spørger om, når en påstand skal tjekkes
Hvordan ved man, hvornår en påstand er undersøgt nok? Sofie Lindholm svarer på det spørgsmål, som kommer igen på kurset om verifikation af påstande, med eksempler fra øvelserne.
Kursusnyt: rettelsesforløbet får en fast opbygning i efteråret
Sofie Lindholm fortæller, hvordan modulet om rettelser og opfølgning nu er bygget op, hvad du arbejder med fra uge til uge, og hvad du kan tage med dig derfra.
Mette Kragh
Hovedunderviser i kildekritikMette har undervist voksne i research og kildevurdering i over ti år. Hun står for kursets øvelser i afsender- og dokumentationstjek.
Send os en besked
Skriv til os: [email protected]