Sådan bygger du et bevisark, som andre kan følge
En praktisk gennemgang af, hvordan du trin for trin opbygger et overskueligt bevisark med kildehenvisninger, datoer og vurderinger, så en anden kan se, hvad din konklusion hviler på.
6 min. læsning
Start med én påstand og en tom tabel
Et bevisark begynder med en enkelt påstand, ikke med en bunke links. Skriv påstanden øverst, ordret som den blev fremsat, og noter hvor du stødte på den, og hvornår. Under den laver du en tabel med få, faste kolonner: hvad kilden siger, hvor den findes, hvem der står bag, hvilken dato den har, og hvad du vurderer. Når kolonnerne er låst fra start, undgår du at skrive notater i vilkårlig rækkefølge, som du selv har svært ved at tyde en uge senere.
Hold påstanden så smal som muligt. Hvis opslaget siger, at noget er steget kraftigt og skyldes en bestemt beslutning, er det to påstande, og de får hver deres ark eller hver deres blok. Det virker kedeligt, men det er her de fleste bevisark går i stå: Man blander delpåstande sammen og ender med en vurdering, der hverken kan bekræftes eller afvises. Skriv også dagens dato på arket, så det senere er tydeligt, hvornår du sidst tjekkede.
- Citér påstanden ordret og angiv, hvor du så den
- Del sammensatte påstande op i hver sin blok
- Skriv dato for dit eget tjek øverst på arket
Skriv kildehenvisninger, så en anden kan finde frem
En kildehenvisning er god, når en fremmed kan finde det samme dokument uden at spørge dig. Skriv derfor titel, afsender, udgivelsesdato og den fulde adresse eller placering, og tilføj det sted i teksten, du bygger på, for eksempel et afsnit eller en sidetalsangivelse. Skriv også, hvornår du selv åbnede kilden, fordi websider ændrer sig. Hvis du gemmer en kopi eller et skærmbillede, så notér filnavnet i arket i stedet for at lade det ligge løst i en mappe.
Skeln mellem primære og sekundære kilder i en egen kolonne. En pressemeddelelse, en lovtekst eller et datasæt er primært materiale; en artikel, der omtaler dem, er sekundær. Når to sekundære kilder peger på hinanden, tæller de kun som én i dit ark, fordi de ofte bygger på det samme udgangspunkt. Skriv det ned, så du ikke senere tror, du har to uafhængige bekræftelser, når du i virkeligheden kun har én.
- Titel, afsender, dato, adresse og præcist sted i kilden
- Noter hvornår du åbnede kilden, og gem en kopi
- Markér om kilden er primær eller sekundær
Datoer afgør oftere sagen, end man tror
Mange påstande holder sig i live, fordi de var rigtige engang. En tal fra et tidligere år, et citat taget ud af sammenhæng i tid eller et billede fra en anden begivenhed kan se overbevisende ud, hvis ingen spørger efter dato. Giv derfor arket to datokolonner: hvornår kilden er udgivet, og hvilken periode den handler om. De to kan afvige meget, og forskellen er tit selve forklaringen på, at en påstand virker forkert eller forvirrende.
Når du sammenligner kilder, så læg dem i rækkefølge efter dato og se, om nyere oplysninger har afløst ældre. Skriv det eksplicit, hvis en kilde er blevet erstattet, rettet eller trukket tilbage. Har du ikke kunnet finde en dato, så skriv netop det i cellen i stedet for at gætte. En synlig lakune i arket er langt mere ærlig og brugbar end en dato, du har fyldt ind ud fra fornemmelse.
Vurder hver kilde med få, ens begreber
Vurderingskolonnen er der, hvor arket bliver til tænkning. Brug de samme få begreber hver gang, for eksempel: bekræfter, modsiger, bekræfter delvist, kan ikke afgøres. Tilføj én kort sætning om hvorfor. Det er bedre end en skala med tal, som ser præcis ud, men skjuler, hvad du lagde vægt på. Hvis du bruger forskellige ord fra ark til ark, kan en læser ikke sammenligne dine vurderinger, og du kan heller ikke selv se, om du har været konsekvent.
Vær opmærksom på, at en kilde kan være troværdig og alligevel irrelevant for netop din påstand. En anerkendt afsender, der skriver om et nærliggende emne, dokumenterer ikke det, du undersøger. Skriv derfor to ting for hver kilde: hvor pålidelig den er, og hvor tæt den ligger på påstanden. Det adskiller afsenderens tyngde fra indholdets relevans og forhindrer, at du lader et velkendt navn bære en konklusion, det ikke har belæg for.
- Brug samme få vurderingsord på alle ark
- Begrund hver vurdering i én kort sætning
- Skeln mellem pålidelighed og relevans
Saml en konklusion, der viser sin usikkerhed
Nederst på arket skriver du en konklusion på to eller tre linjer. Den skal sige, hvad der kan understøttes, hvad der ikke kan, og hvad der stadig mangler. Brug formuleringer som kan understøttes af to uafhængige primære kilder eller kan ikke afgøres på det foreliggende grundlag. Undgå at pynte på resultatet for at give et klarere svar, end materialet bærer. En konklusion, der erkender sin grænse, er nemmere at forsvare, når nogen spørger.
Læs til sidst arket igennem, som om du ikke kendte sagen. Kan du følge vejen fra påstand til konklusion uden at gætte? Er der celler, der kun giver mening for dig? Bed gerne en anden om at gennemgå det og sige, hvor hun eller han tøver. Det er under den læsning, de fleste huller viser sig, og det er langt billigere at rette dem nu end efter, du har delt dit resultat med andre.
Hold arket i live, og gem versionerne
Et bevisark er ikke færdigt, bare fordi du har skrevet en konklusion. Kilder bliver rettet, nye dokumenter kommer til, og din egen forståelse ændrer sig. Gem derfor arket med en versionsmærkning, og skriv i bunden, hvad du ændrede og hvorfor. På den måde kan du vise, at en tidligere vurdering var rimelig ud fra det, du dengang vidste, og at den er ændret af en konkret grund.
Hvis du senere opdager en fejl i dit eget ark, behandl den som alle andre fejl: Marker den, ret den, og notér forskellen. Det hænger direkte sammen med arbejdet med rettelser, hvor tydelighed er vigtigere end at fremstå fejlfri. Over tid får du en lille samling ark, der dokumenterer din egen arbejdsmetode, og som gør hver ny undersøgelse hurtigere, fordi du genkender mønstrene fra de forrige.
- Versionsmærk arket og skriv hvad der er ændret
- Marker egne fejl åbent, og ret dem i arket
Et godt bevisark er ikke langt, men ordentligt: én påstand, faste kolonner, præcise henvisninger, datoer for både kilde og periode og vurderinger, der kan begrundes. Når en anden kan følge din vej uden din hjælp, har du lavet arbejdet rigtigt. Prøv metoden på en påstand, du selv har delt for nylig, og se, hvor langt arket bærer dig.
Læs også
Hvad koster billedtjek, og hvad afgør prisen?
Et billedtjek kan tage ti minutter eller en hel eftermiddag. Jonas Bruun gennemgår, hvad der driver tidsforbruget, og hvad modulet om billedtjek og omvendt søgning koster dig i tid og penge.
Afsender, formål og aktualitet: tre ord, der styrer kildekritikken
Tre begreber går igen i al kildekritik: afsender, formål og aktualitet. Jonas Bruun forklarer dem i almindeligt sprog og viser, hvordan du bruger dem som faste spørgsmål til en kilde.
Kildekritik i praksis: de værktøjer og arbejdsark, vi bruger
Her gennemgår jeg de materialer og metoder, vi bruger på kurset, når du vurderer en kilde: kildekort, spørgsmålsrækken, en simpel logbog og en række øvelser, du kan prøve hjemme.
Jonas Bruun
Underviser i billed- og digitalJonas har arbejdet med digital research og lærer deltagerne at undersøge billeder og opslag på nettet.
Send os en besked
Skriv til os: [email protected]