Afsender, formål og aktualitet: tre ord, der styrer kildekritikken

Afsenderen er den, der har lavet kilden og står til ansvar for den. Det kan være en person, en forening, et firma, en myndighed eller en redaktion. Spørgsmålet er ikke, om afsenderen er troværdig i al almindelighed, men om afsenderen har grundlag for at sige netop dette. En læge kan have megen viden om hjertesygdomme og ingen om skattelovgivning.

Praktisk gør du det ved at lede efter en kontaktside, en kolofon eller en forfatterpræsentation. Er der ingen at finde, er det i sig selv en oplysning. Se også, om afsenderen selv er part i sagen. Det diskvalificerer ikke kilden, men det betyder, at du skal læse den som et synspunkt og søge bekræftelse hos andre, der ikke har noget at vinde.

Formålet er det, kilden vil have dig til at gøre eller tro. En nyhedsartikel vil informere, en reklame vil sælge, et opslag i en debat vil overbevise, og en rapport fra en interesseorganisation vil ofte pege i en bestemt retning. Intet af det er forkert i sig selv, men formålet farver, hvad der er fremhævet, og hvad der er udeladt.

En god øvelse er at skrive formålet i én sætning, som om du skulle forklare det til en kollega. Kan du ikke, har du sandsynligvis ikke læst kilden nøje nok. Hold øje med blandede formål: en artikel, der ligner journalistik, men som er betalt af en virksomhed, har to formål, og det andet står sjældent i overskriften. Spørg dig selv, hvem der ville have gavn af, at du troede på den.

Aktualitet handler om tid, men ikke kun om udgivelsesdatoen. Spørgsmålet er, om det, der står, stadig passer. En vejledning om regler kan være præcis og velskrevet og alligevel forældet, fordi reglerne er ændret. Omvendt kan en gammel kilde være helt rigtig, hvis den beskriver noget, der ikke ændrer sig, for eksempel en historisk begivenhed.

Kig efter dato for udgivelse og for seneste opdatering, og tjek om de to adskiller sig. Pas på opslag, der deles igen og igen: en gammel nyhed kan cirkulere i måneder og se aktuel ud, fordi den dukker op i dit feed i dag. I de her efterårsuger ser jeg ofte gamle prognoser og tal genbrugt i nye sammenhænge. Find den oprindelige udgivelse, før du vurderer indholdet.

Den mest almindelige fejl er at blande afsender og platform. At noget står på en kendt hjemmeside, betyder ikke, at hjemmesidens ejer har skrevet det. Det kan være en gæsteskribent, en annoncør eller en bruger. Find den faktiske afsender, ikke blot adressen.

En anden fejl er at tro, at formålet altid er skjult. Ofte står det åbent, men vi læser forbi, fordi teksten bekræfter noget, vi allerede mener. Den tredje er at tage aktualitet som synonym for dato. Jeg ser deltagere tjekke årstallet og stoppe der, selv om tallene i teksten stammer fra en ældre undersøgelse. Brug begreberne som spørgsmål, ikke som afkrydsningsfelter, der skal være grønne.