factizon
← Artikler
Verifikation

Det er det, deltagerne oftest spørger om, når en påstand skal tjekkes

Hvordan ved man, hvornår en påstand er undersøgt nok? Sofie Lindholm svarer på det spørgsmål, som kommer igen på kurset om verifikation af påstande, med eksempler fra øvelserne.

Sofie Lindholm

5 min. læsning

Det spørger deltagerne oftest om, når en påstand skal tjekkes

Spørgsmålet, der kommer hver gang

Når vi arbejder med verifikation af påstande, er der ét spørgsmål, jeg hører næsten på hvert hold: hvornår er jeg færdig? Deltagerne har delt en påstand op, fundet et par kilder og læst en del, men de kan ikke mærke, hvornår det er nok. Det er et ærligt og godt spørgsmål, fordi det viser, at man tager arbejdet alvorligt.

Svaret er ikke et bestemt antal kilder eller et bestemt antal timer. Man er færdig, når man kan sige, hvad der kan understøttes, hvad der ikke kan, og hvad der stadig er uafklaret, og når man kan pege på de kilder, der bærer hver af de tre konklusioner. Det lyder enkelt, men det kræver, at man har gjort påstanden præcis først.

I denne omgang af efteråret, hvor mange begynder på kurset med en bunke gemte opslag og udklip, ser jeg tydeligt, hvor meget ro det giver at kende sit stopkriterium, før man går i gang.

Del påstanden op, før du leder efter noget

Den første øvelse på kurset handler ikke om at søge, men om at læse. En påstand som 'priserne er steget dramatisk de seneste år' indeholder flere påstande på én gang: hvilke priser, hvor meget, over hvilken periode og i forhold til hvad. Hvis du leder efter bevis for hele sætningen på en gang, finder du enten ingenting eller alt muligt, som ikke passer.

Vi skriver derfor påstanden ned og deler den i små dele, som hver kan undersøges for sig. Nogle dele er målelige, andre er vurderinger, og de to slags skal ikke behandles ens. En vurdering kan ikke være sand eller falsk på samme måde som et tal, men den kan være mere eller mindre velbegrundet.

Mange deltagere er overraskede over, at denne opdeling alene fjerner halvdelen af forvirringen. Når delene står på rad og række, bliver det tydeligt, hvad man egentlig skal finde ud af.

  • Hvem siger det, og hvad præcist siges der?
  • Hvilke tal, steder eller tidsrum indgår?
  • Hvad er målbart, og hvad er en vurdering?

Find den primære kilde

Næste skridt er at komme tættest muligt på kilden. Et opslag citerer en artikel, artiklen citerer en rapport, og rapporten bygger på en opgørelse. Hvert led kan have forkortet, rundet af eller fortolket, og det er først i opgørelsen, at du ser, hvad der faktisk blev målt.

Jeg beder deltagerne følge henvisningerne baglæns, indtil de står ved udgangspunktet, eller indtil sporet ender. Hvis det ender, er det i sig selv et resultat: påstanden hviler på noget, du ikke kan efterprøve. Det skal stå i dit bevisark, ikke fejes under gulvtæppet.

Det sker, at den primære kilde siger noget lidt andet end det, der gik videre. Så er forskellen ofte det mest lærerige ved hele øvelsen, og den kan dokumenteres roligt uden at pege fingre.

Tre udfald: understøttet, ikke understøttet, uafklaret

Når du har kilderne, skal du afgøre, hvad de bærer. På kurset bruger vi tre pæne kasser i stedet for en skala fra sand til falsk. En del af påstanden kan være understøttet af en primær kilde, en anden del kan modsiges, og en tredje kan simpelthen mangle dokumentation.

Den tredje kasse er den, folk er mest utilfredse med, fordi vi ønsker et klart svar. Men 'uafklaret' er et fuldt gyldigt og nyttigt resultat, så længe du skriver, hvad der ville skulle til for at afgøre det. Det er ofte bedre end en konklusion, der er stærkere, end beviserne tillader.

Når en deltager lærer at stå ved en uafklaret del uden at føle sig utilstrækkelig, har vedkommende flyttet sig mere, end et rent rigtigt eller forkert svar kunne have givet.

  • Understøttet: en primær kilde bekræfter delen
  • Ikke understøttet: kilderne modsiger den eller viser noget andet
  • Uafklaret: der findes ingen dokumentation, der kan afgøre den

Sådan ser det ud i en øvelse

Et typisk eksempel fra et hold: en deltager havde et opslag om, at en bestemt ordning 'koster kommunerne langt mere end før'. Hun delte det op i tre dele, nemlig hvilken ordning, hvilke kommuner og hvad 'før' betød. Allerede her opdagede hun, at opslaget ikke angav nogen sammenligningsperiode.

Hun fandt en opgørelse fra en offentlig kilde, som viste en stigning, men over en anden periode og for en anden gruppe udgifter end den, opslaget lød til at mene. To af delene kunne hun dermed delvist understøtte, den tredje lod hun stå som uafklaret og skrev, hvilken oplysning der manglede.

Hendes bevisark fyldte én side, men en anden deltager kunne læse det og nå frem til det samme uden at spørge hende. Det er målet: et resultat, som andre kan følge og kontrollere.

Det praktiske stopkriterium

Så tilbage til spørgsmålet om, hvornår du er færdig. Jeg plejer at give deltagerne tre spørgsmål at stille sig selv. Kan jeg sige præcis, hvad påstanden går ud på? Har jeg set den primære kilde til hver del, eller ved jeg, at den ikke findes? Kan en anden følge mine noter og nå til samme konklusion?

Hvis svaret er ja på alle tre, er du færdig, selv om du kunne have læst mere. Hvis ét af dem er nej, ved du netop, hvor du skal fortsætte. Det gør arbejdet mindre uendeligt, fordi du ikke skal søge på måfå.

En sidste ting: tjek også dig selv. Hvis du kun har fundet kilder, der bekræfter det, du i forvejen troede, så søg bevidst efter dem, der siger det modsatte, før du lukker sagen.

  • Er påstanden gjort præcis og delt op?
  • Er hver del ført tilbage til sin primære kilde?
  • Kan en anden følge dit spor uden at spørge dig?

Du er færdig med en påstand, ikke når du har brugt en bestemt mængde tid, men når du kan skille det understøttede fra det uafklarede og vise vej til dine kilder. På kurset øver vi netop det med rigtige eksempler, indtil stopkriteriet føles naturligt. Prøv det næste gang, du er i tvivl om et opslag: del det op, find kilden og skriv ned, hvad der holder.

Læs også

Om skribenten

Sofie Lindholm

Underviser i rettelsesforløb

Sofie har baggrund i redaktionelt arbejde og viser, hvordan man dokumenterer og retter fejl åbent og ordentligt.

Send os en besked

Skriv til os: [email protected]