Kursusnyt: rettelsesforløbet får en fast opbygning i efteråret
Sofie Lindholm fortæller, hvordan modulet om rettelser og opfølgning nu er bygget op, hvad du arbejder med fra uge til uge, og hvad du kan tage med dig derfra.
5 min. læsning
Hvorfor rettelser fik et eget modul
Mange kan finde en fejl, men færre ved, hvad der skal ske bagefter. Det var udgangspunktet, da vi gjorde rettelser og opfølgning til et selvstændigt forløb. Her i den midterste del af efteråret har jeg gennemgået opbygningen med den seneste kursusgruppe, og jeg vil gerne fortælle, hvordan den ser ud nu.
Forløbet tager udgangspunkt i en enkel tanke: en rettelse er en del af arbejdet med at tjekke, ikke et nederlag. Når du har opdaget en fejl i noget, du selv har skrevet eller delt, har du et valg mellem at tie, rette i det skjulte eller rette åbent. Vi øver den sidste vej, fordi den er den eneste, læseren kan stole på bagefter.
Sådan er forløbet bygget op
Modulet er delt i tre led. Først lærer du at afgøre, hvor stor fejlen er, og hvem den har betydning for. Dernæst skriver du selve rettelsen, og til sidst planlægger du den opfølgning, der sikrer, at ingen bliver ved med at tro på det forkerte.
Hvert led har sine egne øvelser. Du får korte tekster med indbyggede fejl, og du skal selv placere dem: er det en slåfejl, en forkert dato, en misvisende sammenhæng eller en påstand, der ikke holder? Svaret afgør, hvor tungt rettelsen skal veje, og hvor synlig den skal være.
Jeg lægger vægt på, at du arbejder med din egen formulering. En rettelse, der er skrevet efter en skabelon uden at tænke over modtageren, læses sjældent. Derfor får du feedback på tone og tydelighed i hver øvelse.
- Vurder fejlens størrelse og rækkevidde
- Skriv rettelsen i et klart sprog
- Planlæg opfølgningen over for dem, der har set fejlen
Hvad en god rettelse indeholder
En god rettelse siger tre ting: hvad der stod, hvad der rettelig er, og hvorfor det blev ændret. Den undlader at pakke fejlen ind i vendinger som misforståelse eller uheldig formulering, når der reelt var tale om en sagligt forkert oplysning.
Vi øver også placeringen. En rettelse, der gemmer sig nederst på en side, når få. Du lærer at overveje, om den skal stå ved selve fejlen, i en samlet oversigt eller begge dele, og hvordan du markerer, at en tekst er ændret efter udgivelsen.
Et andet punkt er dokumentation. Du skal kunne vise, hvordan du nåede frem til den rigtige oplysning, og her bruger du det bevisark, du har bygget i de øvrige moduler. På den måde hænger rettelsen sammen med resten af arbejdet.
Opfølgning efter rettelsen
Mange stopper, når rettelsen er skrevet. Men en fejl kan allerede være delt videre, og her begynder opfølgningen. Du øver dig i at finde ud af, hvor oplysningen er endt, og i at kontakte dem, der har gengivet den, med en kort og høflig henvendelse.
Du lærer også at holde en simpel logbog over rettelser. Den behøver ikke være avanceret: dato for opdagelsen, hvad der var galt, hvad der blev ændret, og hvem der blev underrettet. Logbogen gør det nemt at se mønstre, hvis den samme type fejl vender tilbage.
Til sidst taler vi om tonen. Du skal ikke undskylde mere, end sagen kræver, men du skal heller ikke virke afvisende. Nøgternhed og venlighed fungerer bedst, både når fejlen er din egen, og når den er en andens.
- Find ud af, hvor oplysningen er blevet delt
- Kontakt dem, der har gengivet fejlen
- Før en enkel logbog over rettelser
Et eksempel fra undervisningen
I en af øvelserne får du et opslag om en lokal begivenhed, hvor en deltager har angivet et forkert antal tilskuere ud fra et enkelt billede. Opgaven er først at vurdere, om det er en væsentlig fejl, og derefter at skrive en rettelse på fire til fem linjer.
Her ser jeg ofte det samme: deltagerne skriver rettelsen alt for langt. De forklarer og forsvarer sig, før de nævner det rigtige tal. Vi går den tekst igennem sammen og skærer ind til det, læseren har brug for, nemlig det korrekte tal og en kort begrundelse.
Bagefter bytter I rettelser og læser hinandens. Det er overraskende lærerigt at se, hvor hurtigt en uklar formulering bliver til en ny misforståelse. Det er netop den erfaring, der gør dig bedre til at skrive dine egne.
Hvem forløbet passer til
Du behøver ingen særlig forhåndsviden for at deltage, men det er en fordel, hvis du allerede har prøvet at undersøge en påstand eller en kilde. Modulet fungerer fint på egen hånd, men det giver mest, hvis du også følger kildekritik og organisering af beviser.
Du får ikke et bevis eller en uddannelse, men en arbejdsmetode, du kan bruge i dit eget arbejde og i dagligdagen. Mange af deltagerne bruger den, når de deler artikler i foreninger, på arbejdspladsen eller i sociale medier.
Hvis du vil se, hvad forløbet koster, og hvordan tilmeldingen foregår, kan du læse siderne om priser og kontakt. Har du spørgsmål om indholdet, er du velkommen til at skrive til os.
Rettelser og opfølgning handler ikke om at have ret, men om at gøre det nemt for andre at stole på det, du skriver og deler. Forløbet giver dig en fast rækkefølge at arbejde efter: vurder fejlen, skriv rettelsen tydeligt og følg op, så ingen bliver stående med den gamle oplysning. Det er en vane, der kan tages i brug allerede i næste uge.
Læs også
Rettelser i efterårets nyhedsstrøm: sådan følger du op efter en fejl
Når mørket falder på og nyhederne kommer tættere, bliver fejl lettere delt videre. Mette Kragh gennemgår, hvordan du følger op, så en rettelse faktisk når dem, der så fejlen.
Hvad koster rettelsesforløbet, og hvad afgør prisen?
En ærlig gennemgang af, hvad det koster at lære at skrive og følge op på rettelser, og hvilke forhold der gør forløbet dyrere eller billigere for dig.
Sofie Lindholm
Underviser i rettelsesforløbSofie har baggrund i redaktionelt arbejde og viser, hvordan man dokumenterer og retter fejl åbent og ordentligt.
Send os en besked
Skriv til os: [email protected]