Tjekliste til kilden, før du beslutter, om du stoler på den
En praktisk gennemgang af spørgsmålene, du kan stille til en kilde, før du deler den eller bygger videre på den: afsender, formål, aktualitet og dokumentation, trin for trin.
6 min. læsning
Hvorfor en fast rækkefølge hjælper
Når vi møder en artikel, et opslag eller en pressemeddelelse, træffer vi som regel en hurtig afgørelse på mavefornemmelsen. Den afgørelse er sjældent dårlig, men den er svær at forklare for andre og endnu sværere at rette, hvis den viser sig at være forkert. En tjekliste gør afgørelsen synlig. Du går de samme spørgsmål igennem hver gang, og du kan se, hvor dit grundlag er stærkt, og hvor det er tyndt.
På kurset bruger vi listen som en samtale med kilden, ikke som en eksamen, den skal bestå. Nogle spørgsmål får et klart svar på under et minut, andre kræver, at du åbner en ny fane og leder efter oplysninger uden for selve teksten. Det er i orden. Pointen er at vide, hvad du har undersøgt, og hvad du blot har antaget.
Jeg underviser mest i billed og digital research, men tjeklisten her er den samme, uanset om kilden er en rapport, et skærmbillede eller en video, der cirkulerer i en gruppe.
Første spørgsmål: hvem står bag?
Start med afsenderen. Find ud af, hvem der har skrevet eller udgivet materialet, og om du kan finde oplysninger om vedkommende et andet sted end på kildens egen side. En side, der kun beskriver sig selv, giver dig kun én stemme. Kig efter en kontaktadresse, en kolofon, en navngiven forfatter og en historik over tidligere udgivelser.
Spørg også, hvad afsenderen har ret til at udtale sig om. En læge kan have god indsigt i behandling og alligevel ingen særlig viden om økonomi. En organisation kan være grundig på sit eget område og tavs om alt andet. Notér kort, hvad afsenderen reelt kan vide noget om, og hvad der ligger uden for det.
Et tegn på, at du skal grave dybere, er, at afsenderen ikke kan identificeres, eller at navnet kun optræder som et kaldenavn. Det gør ikke indholdet forkert, men det flytter byrden over på dokumentationen.
- Er der et navn og en måde at kontakte afsenderen på?
- Kan du finde afsenderen omtalt uafhængigt af kilden selv?
- Udtaler afsenderen sig inden for sit eget felt?
Andet spørgsmål: hvad er formålet?
Alt materiale er udgivet for en grund. Nogle kilder vil informere, andre sælge, overbevise, underholde eller samle klik. Formålet gør ikke automatisk indholdet usandt, men det påvirker, hvad der er taget med, og hvad der er udeladt. En virksomheds egen undersøgelse af sit eget produkt kan være korrekt og stadig være udvalgt, så den peger i én retning.
Læs derfor med et ekstra spørgsmål: hvem har gavn af, at jeg tror på det her? Se på tonen, på hvad der fremhæves i overskriften, og på om modargumenter nævnes eller springes over. Betalt indhold, sponsorerede opslag og debatindlæg har hver deres rolle, og de skal ikke vurderes med samme målestok som en nyhedsmelding.
Skriv formålet ned i ét kort udsagn. Kan du ikke formulere det, har du sandsynligvis ikke læst kilden grundigt nok endnu.
Tredje spørgsmål: hvor aktuel er den?
Datoen er den detalje, der oftest overses. Et tal, en regel eller en udtalelse kan have været rigtig for tre år siden og være forældet nu. Find udgivelsesdatoen, og tjek, om materialet senere er opdateret. Bemærk også forskellen mellem det tidspunkt, noget er skrevet, og det tidspunkt, de beskrevne data stammer fra.
På sociale medier mister indhold hurtigt sin sammenhæng. Et gammelt opslag bliver delt igen, som om det handlede om noget, der netop er sket. Søg på de centrale ord i en nyhedssøgning, og se, om der findes nyere omtale, der ændrer billedet. Det tager få minutter og fanger mange misforståelser.
Hvis du ikke kan finde nogen dato overhovedet, så behandl kilden som uafklaret. Den kan bruges som et spor, men ikke som den eneste støtte for en påstand.
- Hvornår er materialet udgivet, og er det senere ændret?
- Hvilken periode dækker tallene eller udsagnene?
- Findes der nyere oplysninger, der modsiger det?
Fjerde spørgsmål: hvad understøtter påstandene?
Dokumentation er der, hvor en kilde enten holder eller falder. Se efter, om påstandene er knyttet til noget, du selv kan finde frem til: en rapport, en tabel, et referat, en lovtekst. Vær opmærksom på kæder af henvisninger, hvor én kilde peger på en anden, som peger tilbage på den første. Gå hellere helt tilbage til det oprindelige materiale.
Tjek, om det, kilden siger, faktisk står i det, den henviser til. Det er overraskende ofte, at en henvisning findes, men at tallet er rundet, vinklet eller taget ud af sammenhæng. Åbn dokumentet, find stedet, og sammenlign ordlyden med gengivelsen.
Husk også, at fravær af dokumentation ikke er det samme som bevis for, at noget er forkert. Skriv i så fald, at påstanden ikke kan underbygges ud fra det, du har fundet, og beskriv, hvad du har prøvet.
Sådan lander du en vurdering
Når de fire spørgsmål er gennemgået, samler du svarene i en kort vurdering. Jeg anbefaler tre ord at vælge imellem: kan bruges, kan bruges med forbehold, eller afventer. Til hver vurdering hører en sætning om begrundelsen og en liste over, hvad du har tjekket. Så kan en anden følge dit spor og nå frem til det samme eller til en velbegrundet uenighed.
Det er helt almindeligt, at en kilde klarer sig godt på tre punkter og svagt på det fjerde. Lad dig ikke friste til at lade det stærkeste punkt dække over det svageste. Skriv forbeholdet ned, og lad det følge kilden, hvis du bruger den videre.
Hold øje med dig selv undervejs. Hvis du allerede har besluttet dig for, hvad kilden skal bevise, vil du læse svarene mildt. Prøv at spørge, hvad der ville få dig til at ændre mening.
- Kan bruges: alle fire punkter har et klart svar
- Kan bruges med forbehold: ét punkt er svagt eller uafklaret
- Afventer: afsender eller dokumentation kan ikke findes
En tjekliste afgør ikke sandheden for dig, men den sikrer, at du stiller de samme grundspørgsmål, hver gang du er i tvivl: hvem, hvorfor, hvornår og med hvilket belæg. Brug den som en vane før du deler, citerer eller bygger videre på noget, og gem dine notater, så du kan vise vejen til din vurdering.
Læs også
Fem fejl i bevisarket og hvordan du undgår dem
Et bevisark skal kunne følges af andre. Mette Kragh gennemgår de fejl, hun oftest ser hos kursister, når de samler kilder, datoer og vurderinger, og hvordan du retter dem.
Kildekritik i praksis: de værktøjer og arbejdsark, vi bruger
Her gennemgår jeg de materialer og metoder, vi bruger på kurset, når du vurderer en kilde: kildekort, spørgsmålsrækken, en simpel logbog og en række øvelser, du kan prøve hjemme.
Tjekliste til billeder, før du vælger at stole på dem
Her er de spørgsmål, jeg selv går igennem, når et billede skal vurderes: oprindelse, metadata, sammenhæng og sidste kontrol, før du beslutter, om du deler det eller lader være.
Jonas Bruun
Underviser i billed- og digitalJonas har arbejdet med digital research og lærer deltagerne at undersøge billeder og opslag på nettet.
Send os en besked
Skriv til os: [email protected]