Rettelser i efterårets nyhedsstrøm: sådan følger du op efter en fejl
Når mørket falder på og nyhederne kommer tættere, bliver fejl lettere delt videre. Mette Kragh gennemgår, hvordan du følger op, så en rettelse faktisk når dem, der så fejlen.
4 min. læsning
Efteråret er opfølgningens årstid
I de her uger fyldes samtalerne med nye emner: budgetter, skolestart, valgkampagner i lokalsamfundet og alt det, folk deler på tværs af spisebordet og i grupper på nettet. Mange af os læser og videresender hurtigere, end vi tjekker, og så sker fejlen. Det er ikke i sig selv usædvanligt. Det afgørende er, hvad du gør, når du opdager den.
I mine kurser kalder jeg opfølgningen for den halvdel af arbejdet, der oftest bliver glemt. Man bruger tid på at finde fejlen, bliver lettet over at have ret, og så lader man sagen ligge. Men en rettelse, ingen ser, løser kun halvt problemet. Den fejlagtige påstand har allerede bredt sig, og den har et forspring på dig.
Opdag fejlen, før du retter den
Det første trin er at være sikker på, at det virkelig er en fejl. Jeg ser ofte deltagere rette for tidligt, fordi en anden kilde siger noget andet. To kilder, der er uenige, er ikke det samme som en fejl. Find ud af, hvilken af dem der bygger på et primært dokument, og hvilken der blot gentager noget.
Skriv for dig selv ned, hvad du oprindeligt skrev, hvad der er forkert ved det, og hvad du kan dokumentere i stedet. Gem datoer og henvisninger, mens de stadig er friske. Når efterårets travlhed melder sig, er det nemt at miste tråden, og så ender rettelsen som en vag fornemmelse af, at noget nok ikke passede.
- Skriv den oprindelige formulering ned ordret
- Notér hvilken kilde der afkræfter den
- Gem dato og tidspunkt for din opdagelse
Sådan skriver du en rettelse, der kan forstås
En god rettelse er kort og sagligt formuleret. Den siger, hvad der stod, hvad der er korrekt, og hvorfor det blev ændret. Undgå at pakke den ind i undskyldninger eller forklaringer om, hvor travlt du havde. Læseren vil vide, hvad de kan stole på nu, ikke høre om din uge.
Jeg anbefaler tre led: først den forkerte påstand, så den rigtige oplysning med kilde, og til sidst en enkelt sætning om, hvad der er ændret. Brug samme tone som i det oprindelige opslag. Hvis fejlen stod i en overskrift, skal rettelsen ikke gemme sig nederst i en lang tekst, hvor ingen når ned.
- Hvad stod der, og hvad er korrekt
- Kilden til den rigtige oplysning
- Hvad er ændret, uden pynt
Få rettelsen derhen, hvor fejlen er set
En rettelse, der står et andet sted end fejlen, når ikke dem, der så den. Har du delt noget i en gruppe, skriver du rettelsen i samme gruppe. Har du sendt et link til en kollega, svarer du på samme besked. Det lyder banalt, men det er her, de fleste opfølgninger falder fra hinanden.
Vær også opmærksom på, at nogen allerede kan have delt din fejl videre. Du kan ikke kontrollere alle led, men du kan bede dem, du kender, om at opdatere, og du kan lade din rettelse ligge synligt, så den kan findes, hvis nogen vender tilbage. Fjern ikke det oprindelige uden at markere, at det er ændret.
Følg op efter nogle dage
Opfølgning slutter ikke, når rettelsen er sendt. Efter nogle dage kigger jeg tilbage: Er den fejlagtige version stadig i omløb, og er der kommet nye spørgsmål? Det tager få minutter, og det viser, om rettelsen faktisk har virket, eller om den bare blev overset i den daglige støj.
Sofie Lindholm, som underviser i rettelsesforløb hos os, minder deltagerne om at føre en lille logbog. Dato for fejl, dato for rettelse, hvor den blev bragt, og hvad der skete bagefter. Efter nogle måneder har du et overblik over dine egne mønstre og kan se, hvilke slags fejl du selv er mest tilbøjelig til at lave.
- Tjek om den gamle version stadig deles
- Svar på spørgsmål, rettelsen vækker
- Før logbog over fejl og rettelser
Små vaner at tage med ind i de mørke måneder
Når dagene bliver kortere, bliver der også mere tid ved skærmen, og flere påstande passerer forbi. Det er et godt tidspunkt at lægge en fast rutine ind: Før du deler noget, spørger du dig selv, hvad du ville gøre, hvis det viste sig at være forkert. Har du et svar, er du allerede forberedt.
Det handler ikke om at blive bange for at tage fejl. Alle gør det. Forskellen på en pålidelig læser og en upålidelig er ikke, om fejlene sker, men hvordan de bliver håndteret. Åbenhed, hurtighed og ro i tonen gør mere end noget forsvar eller nogen lang forklaring.
En rettelse er ikke et nederlag, men en del af det at arbejde ordentligt med kilder. Skriv den kort, placér den dér, hvor fejlen blev set, og kig tilbage efter nogle dage for at se, om den virkede. Brug efterårets lange aftener til at øve dig, så du er rolig, næste gang du opdager, at noget ikke holdt.
Læs også
Hvad koster billedtjek, og hvad afgør prisen?
Et billedtjek kan tage ti minutter eller en hel eftermiddag. Jonas Bruun gennemgår, hvad der driver tidsforbruget, og hvad modulet om billedtjek og omvendt søgning koster dig i tid og penge.
Bevisark i regneark eller på papir: hvad passer til dit tjek
Jonas Bruun sammenligner to måder at samle beviser på, et digitalt regneark og et papirark, og peger på den løsning, der oftest holder, når andre skal kunne følge dit arbejde.
Tjekliste til billeder, før du vælger at stole på dem
Her er de spørgsmål, jeg selv går igennem, når et billede skal vurderes: oprindelse, metadata, sammenhæng og sidste kontrol, før du beslutter, om du deler det eller lader være.
Mette Kragh
Hovedunderviser i kildekritikMette har undervist voksne i research og kildevurdering i over ti år. Hun står for kursets øvelser i afsender- og dokumentationstjek.
Send os en besked
Skriv til os: [email protected]