Fem faldgruber, når du skal tjekke en påstand
Mette Kragh gennemgår de fejl, deltagerne oftest begår, når de deler en påstand op og leder efter primære kilder, og viser, hvordan du undgår dem i dit eget tjek.
5 min. læsning
1. Du tjekker hele historien på én gang
Den hyppigste fejl, jeg ser på holdene, er at gå i gang med en hel artikel eller et helt opslag i ét stræk. Resultatet er en vag fornemmelse af, at noget er rigtigt eller forkert, uden at man kan pege på hvorfor. En påstand er først tjekbar, når den er skåret ned til noget, der kan påvises: en tal, en dato, en person, en handling eller en sammenhæng.
I kurset øver vi derfor at skrive hver påstand som en enkelt sætning på sin egen linje. Står der for eksempel, at antallet af noget er steget markant, spørger vi: steget fra hvad til hvad, over hvilken periode, og målt af hvem? Først når spørgsmålene er stillet, kan du se, hvilken kilde der skal findes.
En tommelfingerregel fra øvelserne: kan du ikke forklare en kammerat præcis, hvad du undersøger, er påstanden endnu for stor. Del den igen, og begynd med den del, der betyder mest for konklusionen.
2. Du stopper ved den første kilde, der bekræfter dig
Når man søger efter en påstand på nettet, finder man næsten altid nogen, der siger det samme. Det føles som bekræftelse, men ofte er det blot den samme oprindelige oplysning, gentaget af flere. Tre sider, der citerer hinanden, er stadig én kilde.
Jeg beder deltagerne tegne en lille kæde: hvem skriver det, hvem har de det fra, og hvem har dem igen? Kæden slutter først ved en primær kilde, altså dokumentet, målingen, afgørelsen eller personen, der oprindeligt stod bag oplysningen. Ofte opdager man undervejs, at tallet er blevet afrundet, eller at en forbehold er faldet af.
Prøv også bevidst at søge efter modsatrettede oplysninger. Det handler ikke om at give begge sider lige meget vægt, men om at se, om der findes et dokument, der kan afkræfte det, du er ved at lande på.
- Find den ældste udgave af oplysningen
- Notér hvem der citerer hvem
- Søg også efter det, der taler imod
3. Du forveksler primær kilde og gengivelse
Mange tror, de har fundet en primær kilde, fordi en artikel henviser til en rapport. Men artiklen er en gengivelse, og rapporten er kilden. Forskellen betyder noget, fordi gengivelsen ofte vælger de tal, der passer til pointen, og udelader de afgrænsninger, forfatterne selv har sat.
Gå derfor hele vejen til dokumentet. Læs metodeafsnittet, noterne og de steder, hvor forfatterne selv skriver, hvad undersøgelsen ikke kan sige. I praksis tager det ti til femten minutter at finde det relevante sted i en rapport, når du ved, hvad du leder efter.
Kan du ikke få fat i kilden, er det også et resultat. Skriv det ned: påstanden er endnu ikke understøttet af noget, jeg selv har kunnet se. Det er en ærlig status og bedre end at fylde hullet med en formodning.
4. Du læser konklusionen ud over, hvad den rummer
Selv når kilden er fundet, glider man let fra det, der står, til det, man gerne vil have, der står. En undersøgelse, der viser en sammenhæng, viser ikke nødvendigvis en årsag. Et tal fra én kommune siger ikke noget om hele landet. Og en udtalelse fra én person er ikke et synspunkt fra en hel organisation.
Jeg lader deltagerne sætte en af tre etiketter på hver påstand: understøttet, delvist understøttet eller ikke understøttet. Den midterste er den vigtigste, for den tvinger dig til at skrive, hvilken del der holder, og hvilken der ikke gør.
Vær særligt opmærksom på ord som alle, aldrig, dobbelt og rekord. De er som regel det første, der ikke kan dokumenteres, selv når resten af påstanden er korrekt.
- Sammenhæng er ikke det samme som årsag
- Tjek geografi, periode og målgruppe
- Mærk påstanden med en tydelig etiket
5. Du glemmer at skrive dit tjek ned
Et tjek, der kun findes i hovedet, kan hverken gentages eller rettes. Efter få dage husker du ikke, hvilken side du læste, eller hvorfor du valgte at stole på den. Derfor lærer vi at føre et enkelt bevisark: påstand, kilde, dato for opslag, vurdering og en kort begrundelse.
Arket behøver ikke være pænt. Det skal blot være tydeligt nok til, at en anden kan følge dine skridt og nå samme resultat, eller finde det sted, hvor de er uenige med dig. Det er også her, du ser, hvis du uden at ville det har sprunget et led over.
Mange oplever, at selve nedskrivningen afslører svagheder. Skal du skrive en begrundelse og kan ikke finde ordene, er vurderingen sandsynligvis ikke så solid, som den føltes.
6. Du tjekker for hurtigt, når det passer dig
Den sidste faldgrube er den ubehagelige. Vi tjekker grundigt, når en påstand irriterer os, og slækker på kravene, når den bekræfter det, vi allerede mener. Det er menneskeligt, men det gør tjekket skævt.
En enkel øvelse er at spørge sig selv, før man begynder: hvad ville jeg gøre, hvis kilden viste det modsatte? Kan du ikke svare, er du ikke åben for resultatet. I kurset bytter deltagerne tit påstande, så ingen tjekker noget, de selv har holdning til.
Planlæg også tid. Et ordentligt tjek tager længere, end man tror, og skal du dele noget i dag, kan du i stedet skrive, at du endnu ikke ved, om det holder. Det er en fuldt ud acceptabel konklusion.
- Spørg dig selv, hvad der ville overbevise dig om det modsatte
- Byt påstande med en anden
- Sig åbent, når du ikke ved det endnu
Faldgruberne har det til fælles, at de føles som effektivitet: færre skridt, hurtigere svar. Men et tjek, der springer over delingen af påstanden, kilden bag kilden eller nedskrivningen, er en gisning med et pænere ydre. Vælg én af de seks fejl, du genkender hos dig selv, og læg den som fast punkt i dit næste tjek. Det er en lille ændring, men den ændrer, hvor meget du kan stå inde for.
Læs også
Sådan skriver du en rettelse, der faktisk bliver læst
En praktisk gennemgang af, hvordan du opdager en fejl, skriver en klar rettelse og følger op, så de, der har set den oprindelige fejl, også får rettelsen at se.
Afsender, formål og aktualitet: tre ord, der styrer kildekritikken
Tre begreber går igen i al kildekritik: afsender, formål og aktualitet. Jonas Bruun forklarer dem i almindeligt sprog og viser, hvordan du bruger dem som faste spørgsmål til en kilde.
Mette Kragh
Hovedunderviser i kildekritikMette har undervist voksne i research og kildevurdering i over ti år. Hun står for kursets øvelser i afsender- og dokumentationstjek.
Send os en besked
Skriv til os: [email protected]